Behandlingsplan

Behandlingsplan 2018-06-26T14:38:13+00:00

Det er uhyre vigtigt, at forebygge og behandle tandsygdomme. Der er dokumenteret øget risiko for infektioner i resten af kroppen, hvis man for eksempel har en ubehandlet parodontose eller rodspidsbetændelser. Undersøgelser viser at 98 ud af 100 tænder mistes på grund af skadelige bakterier, og kun 2 ud af 100 tænder mistes på grund af traumer/ulykker.

At forebygge og behandle tandsygdomme er derfor indlysende. Forebyggelse kræver overblik. Er dette tilstede, kan der lægges en overordnet plan og strategi for, hvilke behandlinger der skal foretages nu og i fremtiden. På den måde kan man undgå pludselige overraskelser – både behandlingsmæssigt og økonomisk. Det er nemlig langt det billigste, at behandle tænderne rigtigt første gang.

Colosseumklinikkens individuelle behandlingsplaner tager altid udgangspunkt i dine ønsker og dit behandlingsbehov.

Behandlingsplanen bliver til i samarbejde mellem dig og din tandlæge.

Formålet med at have en individuel behandlingsplan er at
  • Genskabe en god tyggefunktion

  • Tilgodese optimal æstetik

  • Sikre tandsættet på lang sigt

  • Planlægge bedste vedligeholdelse

For at vi kan lægge en individuel behandlingsplan er det nødvendigt at
  • Foretage en klinisk undersøgelse

  • Optage nødvendige røntgenbilleder

  • Evt. fremstille gips modeller af dine tænder

  • Evt. tage kliniske billeder

  • Evt. stille diagnoser

  • Evt. indlede behandling af akutte smerter og sygdomme i tænderne

Disse klinikker tilbyder denne behandling

Colosseumklinikken Nørreport
Colosseumklinikken Kongens Nytorv
Colosseumklinikken Herlev
Colosseumklinikken Odense
Colosseumklinikken Ballerup