Parodontose

Parodontose 2018-06-26T13:41:19+00:00

Parodentose er en folkesygdom

Ca 40% af befolkningen rammes af parodontose, især personer over 40 år. Lidelsen starter som en betændelse med blødning fra tandkødet og fordybede tandkødslommer. Stoppes betændelsen ikke, breder den sig til den knogle, tænderne er fastgjort til, hvorved denne trækker sig tilbage. Til sidst vil tænderne blive løse og falde ud.

Behandling af parodontose går ud på at stoppe nedbrydningen af knoglen. Dette gøres ved omhyggelig og hyppig instruktion i hjemmetandpleje, grundig tandrensning og tandrodsrensning af de dybe tandkødslommer.

Disse behandlinger foretages af tandplejeren.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med et kirurgisk indgreb for at forsøge at genopbygge det tabte knoglevæv. Denne behandling fortages af tandlægen.

Uddybende forklaring

En stor del af befolkningen lider af parodontose i varierende grad. Parodontose er betændelse omkring tænderne, der medfører, at den knogle, som tænderne sidder fast i, mistes. Ved parodontale sygdomme bliver tandkødslommerne dybe (5 mm dybe og derover – normalen er 1-3 mm), således at det bliver vanskeligt/umuligt for patienten at rengøre effektivt om tænderne. Behandling af parodontose går ud på at stoppe nedbrydningen af knoglen. Dette gøres ved omhyggelig og hyppig instruktion i hjemmetandpleje, grundig tandrensning og tandrodsrensning af de dybe tandkødslommer. Herudover kan man supplere med medicinsk behandling for at reducere de sygdomsfremkaldende bakterier.

Disse behandlinger foretages oftest af tandplejeren i samarbejde med tandlægen.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med et kirurgisk indgreb i forsøget på at genopbygge det tabte knoglevæv. Denne behandling fortages af tandlægen.

Vi vil derefter tilbyde dig en løbende parodontosebehandling, der tilpasses til dit behov, og vi vil rådgive dig om din daglige tandpleje.

Disse klinikker tilbyder denne behandling

Colosseumklinikken Nørreport
Colosseumklinikken Kongens Nytorv
Colosseumklinikken Herlev
Colosseumklinikken Odense
Colosseumklinikken Ballerup